Indlæser Begivenheder

SPA-ophold på Comwell Borupgaard

En weekend med motion, massage, spa og hyggeligt samvær

Er du fyldt 15 år og udeboende, inviteres du og din ledsager til en dejlig weekend, hvor der er mulighed for svømning, massage, træning i fitnessrum, spa og gåture i selskab med andre fra foreningen.

Det foregår på Comwell Borupgaard i Snekkersten fra 24. – 26. oktober 2025

Vi bor på dobbeltværelser, hvor der foruden håndklæder er badekåber til brug i spaområdet. Medbring dine egne slippers til badeområderne.

Weekenden begynder fredag d. 24. oktober, hvor vi mødes i baren ved receptionen kl. 17. Vi spiser alle måltider sammen, måske er vi endda heldige at få vores eget lokale. Opholdet slutter igen søndag d. 26. oktober efter frokost. Har du specielle ønsker til maden, fx vegetarkost, skal der gøres opmærksom på det i tilmeldingen.

Der er mulighed for at booke diverse behandlinger på Comwell Borupgaards hjemmeside https://comwell.com/ho-teller/comwell-hotel-borupgaard Disse behandlinger skal du selv booke og betale for inden afrejse.

Prisen for opholdet er 2.100 kr. pr. person.

Har du lyst til at deltage, skal du tilmelde dig her senest d. 10. september 2025, hvor betaling også sker.

Har du spørgsmål til opholdet, kan du skrive til Jytte på jyttehelgogaard@tdcadsl.dk eller tlf. 2167 1299.