Igen i år er der mulighed for at få ny viden om PWS og for at dele sin viden med andre. Formålet er, at vi udvikler os sammen og bliver endnu bedre fagpersoner i vores arbejde med borgere med PWS.
Torsdag den 30. oktober kl. 9-10 til fredag den 31. oktober kl. 13.30 på Kursuscenter Brogården, Abelonelundvej 40, Strib, Middelfart.
Program torsdag
Kl. 9-10: ankomst med kaffe og brød (programmet starter kl. 10).
– Autistiske træk, angst og angstadfærd, v/Christina Sommer, oplægsholder, facilitator. Christina er en af de førende specialister indenfor autismeområdet i Danmark, medvirkende i TV-dokumentaren ”De skjulte talen-ter.
Hvordan bliver vi bedre til at forstå de autistiske træk hos de mennesker, vi arbejder med, og hvordan kan vi forstå den angst og angstadfærd, som mange af vores borgere oplever på daglig basis. Vi går i dybden og relate-rer til PWS med inddragelse af aktive og deltagende kursister.
– Frokost
– Når vi møder en adfærd, som vi tænker er uhensigtsmæssig, kan der ligge mange ting bag, Christina Sommer faciliterer fortsat. Hvordan bliver vi skarpere på at gå bag om adfærden og forstå den adfærd, som vi møder hos borgerne.
– Panel, medbring gerne en faglig udfordring til drøftelser i plenum.
– Middag og hygge
Program fredag
– Morgenmad
– Flow-charts v/Lizette H. Nielsen og Helle Vang Appelby, Grankoglen
– Selvbestemmelsesret, omsorgspligt og indgreb i selvbestemmelsesretten for borgere med PWS v/Ron-nie Berlin Wils, jurist
– Kunsten at brokke sig v/Storm Stensgaard, forfatter og foredragsholder
Kl. 13.15: Tak for denne gang. For dem der har bestilt: en frokostsandwich to-go og en vand
Programmet er med forbehold for ændringer.
Pris pr person: 2.600 kr. i dobbeltværelse. 3.100 kr. for enkeltværelse. Prisen inkluderer forplejning begge dage, men ikke frokost fredag. Frokost-to-go fredag kan tilkøbes for 125 kr.
Tilmelding her – hvorfra betaling også foregår, senest d. 15.09.2025 (afbud senest 15.10.2025 for refundering af betaling).
Har du spørgsmål vedrørende kurset, er du velkommen til at kontakte Christina Brydegaard på mail: christina@solvangfejoe.dk
Ved sponsorat til kurset er man velkommen til at kontakte Karin Birkedal på mail: karin@solvangfejoe.dk
Vi glæder os til at se jer og dele vores faglighed omkring PWS med hinanden.
Karin Birkedal, Helle Vang Appelby og Christina Brydegaard
Planlægningsgruppen for PWS-Kursus