Kære garvede sommerlejrdeltager – og til dig, der skal med for første gang. 🙂
Så er tilmeldingen til Sommerlejr 2026 åben, og vi glæder os allerede til nogle dejlige dage sammen.
For mange er sommerlejren et af årets helt særlige højdepunkter – fyldt med fællesskab, gode traditioner, grin, hygge og oplevelser, man ser frem til længe. For andre bliver det måske allerførste gang. Uanset om du kommer igen, eller om du er nysgerrig på at være med for første gang, håber vi, at du har lyst til at tage del i nogle varme og festlige sommerdage i godt selskab.
I år er der ekstra god grund til at glæde sig, fordi sommerlejren også bliver en del af markeringen af foreningens 40-års jubilæum. Og som noget helt særligt får vi besøg af Johnny Hansen fra Kandis, som kommer og synger med til sangaften – det skal nok blive en aften, vi sent vil glemme.
Vi håber at se rigtig mange af jer til endnu en skøn sommerlejr med nærvær, fællesskab og gode minder.
Læs mere og tilmeld dig her: SOMMERLEJR 2026
Med ønsket om en dejlig weekend!
De bedste hilsner
Bestyrelsen
