Søg
Close this search box.
Indlæser Begivenheder

Webinar om Low Arousal v/Jakob Lentz

Del 1

Landsforeningen inviterer til et webinar tirsdag d. 24. september 2024 kl. 19-21 med specialpædagogisk konsulent Jakob Kjærby Lentz, som også er indehaver af www.lowarousal.dk

Low Arousal er en pædagogisk tilgang, som har fokus på at forebygge, håndtere og evaluere konflikter. Low Arousal bygger på et humanistisk menneskesyn og rummer et opgør med konsekvenspædagogikken. “Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det” (Ross W. Green). Se evt. https://www.youtube.com/watch?v=_zB87NSQD-c – her præsenterer Jakob Kjærby Lentz nogle af de tanker, der ligger bag metoden Low Arousal.

Målgruppen for webinaret er alle, der ønsker en viden og et redskab i forhold til arbejdet med PWS.

Programmet ser ud som følger:

Velkommen

  • Introduktion

Om tilgangsdelen

  • Lydighed vs. autonomistøtte.
  • Hvilke metoder skal vi ikke bruge og hvorfor – herunder straf, skældud, konsekvens m.m.
  • Om menneskesynet bag Low Arousal tænkningen – ”Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det”.
  • Om ansvars-princippet – herunder vores roller som professionelle og pårørende og hvordan vi undgår stress og følelsen af magtesløshed.
  • Om kontrol-princippet – herunder hvordan vi forholder os til strategisk adfærd og undgår kaosadfærd.

Om metoderne

  • De tre værktøjskasser: Håndtere, evaluere, forandre.
  • Håndtering: Hvordan håndterer vi en eskalerende konflikt herunder affektsmitte?
  • Evaluering: Hvordan evaluerer vi efter en konflikt?
  • Forandring: Hvad gør vi anderledes i morgen, så vi minimerer risikoen for, at den samme konflikt opstår igen. Herunder kravtilpasning og selvbestemmelsesteorien.

Spørgsmål


Del 2

Webinaret bliver fulgt op af endnu en aften med Jakob Kjærby Lentz tirsdag d. 22. oktober kl. 19-20. Tanken er, at de redskaber og input, vi får under del 1, skal afprøves i virkeligheden, og der vil så være mulighed for sparring med Jakob i del 2.

 

Tilmelding sker ovenfor senest d. 1. september. Link til ZOOM tilsendes alle tilmeldte dagen inden de to arrangementer.

Registration is closed for this event.