Reminder – Generalforsamling søndag den 13. september 2026

Kære medlem

Søndag den 13. september 2026 kl. 11.00 afholder Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom årets generalforsamling på Scandic CPH Strandpark.

I PWS Nyt nr. 2, 2026 kan du allerede nu læse formandens beretning og se foreningens regnskab inden mødet.

Generalforsamlingen er medlemmernes mulighed for at få indblik i foreningens arbejde og være med til at præge, hvad foreningen skal have fokus på i det kommende år.

Du har desuden mulighed for at stille spørgsmål til læge og formand for fagrådet Susanne Blichfeldt.

Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer. Efter tur afgår Jytte Helgogaard, Martin Raabjerg, Claus Rosenager-Jepsen og Signe Andersen. Signe Andersen og Claus Rosenager-Jepsen modtager ikke genvalg. Har du lyst til at bidrage til et meningsfuldt, frivilligt arbejde, er du velkommen til at skrive til Formand Jytte Helgogaard på jyttehelgogaard@tdcadsl.dk og høre mere.

Kan du ikke deltage fysisk, er det muligt at være med online via Zoom. Tilmeldte deltagere modtager link dagen inden generalforsamlingen.

Tilmeld dig/jer via kalenderen på hjemmesiden eller direkte her:
https://prader-willi.nemtilmeld.dk/26/

Du kan også læse mere om generalforsamlingen her:
https://prader-willi.dk/begivenhed/generalforsamling-2/

Vi håber at se mange af jer – enten fysisk eller online.

De bedste hilsner
Bestyrelsen