Kære medlem
Ved den kommende generalforsamling i oktober bliver der to ledige pladser i bestyrelsen. Derfor håber vi meget, at nye kræfter har lyst til at stille op og blive en del af et meningsfuldt frivilligt arbejde, som kommer foreningens medlemmer og familier direkte til gode.
Som bestyrelsesmedlem er du med til at holde foreningen levende. Du er med til at bakke op om aktiviteter, sætte retning, få idéer til at vokse og skabe rammerne for det fællesskab, som betyder meget for mange medlemmer. Det frivillige arbejde i bestyrelsen er derfor ikke kun vigtigt i sig selv – det gør en helt konkret forskel for de mennesker og familier, foreningen er til for.
Bestyrelsen holder 4-5 møder om året. To møder foregår online, 1-2 holdes fysisk eller som hybridmøder i København, og ét møde er en bestyrelseskonferenceweekend. Der er altså tale om et overskueligt arbejde, hvor du bliver en del af et fællesskab med en vigtig opgave!
Det er vigtigt for os at understrege, at alle er velkomne til at stille op. Det kan være forældre, bedsteforældre, andre pårørende, fagpersoner eller andre med interesse for foreningens arbejde og som har lyst til at bidrage til dette fantastiske formål.
Måske har du selv fået noget værdifuldt gennem foreningen. Måske har du idéer, engagement eller lyst til at give lidt tilbage. Uanset hvad din motivation er, håber vi, at du vil overveje, om bestyrelsesarbejdet kunne være noget for dig.
Har du lyst til at høre mere, eller ønsker du at stile op – er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Jytte Helgogaard på 21 67 12 99 eller jyttehelgogaard@tdcadsl.dk.
Vi håber meget at høre fra dig.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
