Søg
Close this search box.
Indlæser Begivenheder

Webinar for pædagogisk personale med faglig sparring

Tirsdag d. 27. februar 2024 inviterer Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom til et webinar for pædagogisk- og sundhedsfagligt personale på bosteder. Der findes rigtigt meget viden ude omkring på vores bosteder – lad os dele den med hinanden!

Webinaret vil give mulighed for pædagogisk sparring og vidensdeling blandet medarbejdere fra PWS-bosteder, hvor der lægges op til, at alle deltagere kan byde ind med forskellige problemstillinger, der ønskes drøftet. Det er målet, at temaer og problematikker kan diskuteres i et lukket rum med mulighed for faglig sparring. Alt efter hvilke faggrupper der er repræsenteret, vil der være mulighed for at koble forskellige vinkler på problemstillingerne.

Problemstillinger kan fx være:

  1. Sundhedsmæssige dilemmaer, såsom medicin, indlæggelser eller sår.
  2. Pædagogiske strategier/udfordringer, fx omhandlende selv-/medbestemmelse.
  3. Problemstillinger omhandlende VUM-udredninger og udfordringer forbundet med anbringende myndigheder.
  4. Udfordrende pårørendesamarbejde, herunder kommunikation, forventninger mv.
  5. Generel sparring på egen praksis.

Som pædagogisk personale på PWS-bosteder oplever vi ofte at stå i et krydspres ift. den hjælp, vi kan se, borgerne har brug for og den enkelte borgers ret til selv- og medbestemmelse. Dette webinar lægger op til sparring og vidensdeling med indspark af de forskellige faggrupper, der deltager. Der er sjældent én enkelt løsning, og et nuanceret blik på praksis kan give anderledes resultater.

Webinaret faciliteres af institutionsleder Jannik Sayoudi fra botilbuddet Oxen, men afvikles i samarbejde med deltagernes indspark og input.

Hvis man har konkrete problemstillinger, som man ønsker behandlet anonymiseret på webinaret, kan de sendes til Jannik på jls@dsioxen.dk senest dagen inden webinaret.

Tilmelding senest fredag d. 23. februar foroven– link til zoom-møde tilsendes deltagerne dagen inden webinaret.

Vi håber, at mange vil deltage.

Registration is closed for this event.