KALENDER

Loading Events

« All Events

Spaweekend

23. October - 25. October

Fokus på bevægelse, socialt samvær og afslapning

Vil du forkæle dig selv med massage, svømning, gåture, saunagus samt hyggeligt selskab, og er du over 15 år og har PWS, så kan du sammen med forældre eller ledsager tilmelde dig et weekendophold fra fredag d. 23. oktober til søndag d. 25. oktober 2020 efter frokost. Vi bor på dobbeltværelser eller enkeltværelser efter ønske, på værelserne er der håndklæder, badekåbe og slippers til brug i spaområdet. Under hele opholdet er der adgang til svømmebassin, dampbad og hottubs såvel indendørs som udendørs. Der er desuden mulighed for træning i hotellets fitnesslokale samt dejlige gåture i et smukt område omkring hotellet. Har du lyst til en gang massage eller anden behandling, kan du – for egen regning – melde dig til det ved tilmeldingen. Du skal gå ind og se på comwellkorsor.dk og finde den behandling, du ønsker under spa – spabehandlinger. Der er kommet nye behandlinger, så vær opmærksom, så du får den behandling, du ønsker. Når du tilmelder dig, skal du skrive, hvilken behandling du evt. vil have, og om du har et ønske om et specielt tidspunkt eller dag. De forskellige produkter, der indgår i behandlingerne, kan købes i spashoppen. Behandlinger og saunagus betaler du selv i receptionen inden afrejse.

Har du lyst og mulighed for at tage med, mødes vi på Hotel Comwell i Korsør fredag d. 23. oktober sidst på eftermiddagen og tager hjem igen søndag efter frokost. Hotellets adresse er Ørnumvej 6, 4220 Korsør. Har du ønske om særlig mad, fx vegetarkost, skal du gøre opmærksom på det, når du tilmelder dig. Hvis du skal i saunagus, skal du huske at tilmelde dig i receptionen, da der kun er plads til 26 i saunaen.

Tilmelding skal ske senest d. 13. september via hjemmesiden prader-willi.dk under menupunktet kalender – Wellness- og spaweekend. Der kan være begrænsning på værelserne, så tilmelding sker efter ”først til mølle princippet”.

Prisen pr. deltager er 1325 kr. i dobbeltværelse, vil du bo på enkeltværelse koster det 1825 kr. pr. person. Betalingen skal ske til foreningens konto i Danske Bank, reg.nr. 4001, kontonummer 4001154273 eller mobile pay på 71784295 senest d. 13 september med tydelig angivelse af navn og wellnessophold.

Tilmeld

Tribe Loading Animation Image

Details

Start:
23. October
End:
25. October